En historie om et ungt menneskes sorg.
I min klinik har jeg over en lang periode arbejdet sammen med en ung pige Hanna, som har været udsat for et traumatisk overgreb.
I en samtale kommer vi en dag ind på, at Hanna udover dette traume, også bærer på en sorg over tabet af sin veninde Lise for år tilbage.
Hun har fra familien, skolen, egen læge haft god støtte gennem årene, men her i forbindelse med det andet traume, spiller det at mistet tidligere ind i terapien på mange forskellige måder.
Det er en svær tid, med mange reaktioner og følelser som både ensomhed, angst, vrede, koncentrationsbesvær og en dyb længsel efter at kunne støtte sig til sin bedste veninde Lise dukker op.
Derfor begynder vi at inddrage veninden i vores samtaler selvom hendes er hjerte for længst er holdt op med at slå.
Hun var som en søster, fortæller Hanna mig. De havde en særlig forståelse for hinanden. De kendte hinandens tanker, kunne fortælle hinanden alt og kunne altid finde støtte i hinanden.
Hanna havde tacklet sorgen omkring det voldsomme dødsfald synes hun, men mest ved at prøve at glemme sin veninde og forsøge at komme videre.
Men nu hvor traumet var sket, mærkede hun naturligvis hvor meget tryghed og støtte hun savnede og sorgen tog til igen.
At skabe lys i mørket... "Lise teorien"
Da vi terapien snakker om deres barndommen kunne Hanna huske, at Lise altid havde en særlig tilgang til at "skabe lys i mørket", som vi valgt at betegnede det veninden gjorde.
Inden de skulle tale om noget svært, skulle de altid lige vende noget positivt først. Enten et sjov klip på youtube, en sang, eller noget fjollet de engang havde lavet. Så kunne de tale alvorligt bagefter.
Den terapeutiske effekt
For Hanna og jeg blev det til starten på noget vi altid bruge i vores samtaler. Først det sjove og så det alvorlige. Eller vende tilbage til det kærlige, trygge, sjove sted i tankerne, det svære kunne rummes.
Blev det for tungt, måtte vi lige med tanker på Lise "teorien", op og ryste kroppen, grine gennem tårende, og mærke at hun var stadig med os og hjalp os igennem. kontakt mig og hør mere
Starten på fælles udbredelse af "Lise teorien"
Vi inviterede far og mor ind og fortalte dem om "lys i mørket", Lises teori og nærvær i dag, selvom hun ikke længere er her fysisk.
Begge forældre blev meget berørte og vi kunne snakke om hvordan de fremad vil huske at benytte "lys i mørket", både i hjemmet med søskende, men også på den skole hvor de begge var lærere.
Mor kunne en dag med stolthed fortælle om, hvordan hun i skolen en dag med de større børn, havde valgt, i en konflikt situation på klassen, at fortælle dem om Lise og hendes "lys i mørket" teknik. Og hvordan eleverne tog imod og fremadrettet nu også ville hjælpe hinanden på den måde.
Sådan fik Hannas veninde sin plads (igen) både i vores terapi rum, i familien og hendes "teknik" blev udbredt blandt mennesker på deres vej. kontakt mig og hør mere
Lise fik og har stor betydning den dag i dag og bliver aldrig glemt.
Så selvom Lise af tragiske årsager havde valgt sit eget liv fra, fik hun på denne måde stadig stor betydning for familien (og mig) og de ikke bare mindes hende, hun var stadig yderst samlende og hjælpsom.
For Lises egen familie har det givet et helt nyt og særligt ståsted til at bære deres sorg på. Ikke bare som "forældre til hende der tog sit eget liv". Men nu som forældre til hende med "teorien om at skabe lys i mørket" - som alle kan have brug for. kontakt mig og hør mere
Sorg - som et livsvilkår desværre også blandt børn og unge
De unges sorg eller sorgramte børn er et område hvor mange voksne har svært ved at hjælpe dem med at tackle sorgen.
Og det samme gør sig gældende når familier oplever alvorlig sygdom. Du kan læse mere om det her sygdom i familien
Vi vil så gerne skåne dem for oplevelsen af sorg. Men for nogen er det, som her i Hannas tilfælde ikke muligt og hvad gør vi så for at hjælpe? Kan vi lindre sorgen, kan vi selv rumme den, hvordan kan vi lære vores børn at leve med den?
Og hvordan sikre vi os, at sorg ikke sætter sig som et livslangt traume? Hvornår er noget et traume?
Hvilke fagpersoner kan støtte familier, børn og unge med sorg?
Psykologer og psykoterapeuter kan være de fagpersoner man kan søge hjælp hos, når man oplever sorg.
Nogle har valgt at dygtiggøre sig inden for netop dette felt omkring sorgramte børn og unge. Og har derfor erfaringer i hvordan denne gruppe kan lære at leve med og tackle sorgen.
Der kan være tilbud om sorggrupper eller andre gruppeforløb. Der kan være tilbud til små børn og tilbud til lidt større børn. Der kan også være mulighed for familieterapi.
En dygtig terapeut har erfaring med hvordan man bedst inddrage børnene eller den unge og i hvordan forældrene kan støtte når barnet desværre oplever sorg.
Det er hjælpsomt, at terapeuten har øje for det samarbejde der kan være til børn og unges pædagoger, pårørende, bedsteforældre, far, mor, venner m.fl. når barnet eller den unge oplever tab, dødsfald, alvorlig sygdom og sorg.
Sygeplejerske og terapeut når børn og unges sorg er aktuel.
Min to-faglighed som sygeplejerske og terapeut og ikke mindst mor til 4, har været en stor inspiration til min tilgang til at arbejde med børn, unge og familier omkring tab og sorg.
I mit mange årige erhverv som sygeplejerske har jeg naturligvis oplevet mange familier og herunder børn og unges sorg. Både på sygehuset, i eget hjem som hjemmesygeplejerske og i lægehuset. Læs mere om mig her.
Jeg har en stærk faglig ballast til at stå med dette, i den svære tid der kan være både før, under og lang tid efter et forløb hvad enten der er tale om sygdom eller dødsfald.
Jeg har overbygget min 4 årige uddannelse som psykoterapeut med en et årig traumeuddannelse.
Hos mig tør vi tale om det, vi følges ad og vi fokusere på det er vigtigt når børn og unge rammes af sorg.
Nemlig som historien her fortæller, at give den hvis hjerte er holdt op med at slå, stor betydning og mening.
Vi skal ikke glemme og se og komme videre. Vi skal huske og vi skal tage værdierne med os.
Det kan tage tid og vi gør os så umage, så jeg altid sidder bagefter med følelsen af at kende vedkommende hvis hjerte er holdt op med at slå.
Min sygeplejefaglige baggrund gør mig ydermere i stand til at svare på mange af de spørgsmål som man kan have i forbindelse med sygdom og dødsfald.
kontakt mig på tlf. +45 22 26 92 98 eller læs mere på min hjemmeside.
