Dissociere - Forståelse og behandling i terapi
Lad os starte med hvad det betyder:
Dissiociere betyder sprogligt at "adskille" eller frakoble noget der er forbundet.

I traume terapi kan det forenklet forstås, som et psykologisk forsvarsmekanisme mod overvældende traumatiske hændelser, som sindet forsøger at beskytte sig imod.
Sindet drømmer sig væk, forsvinder til et andet mere sikkert og tryg sted. Fraspalter sig fra det traumatiske.
En slags "ude af kroppen" funktion.
Hvad betyder det at at have dissociative lidelser?
Kroppens kloge system der redder og beskytter os i nuet hvor traumet står på
Dissociation: er hjernens reaktion på stærk stress.
Dissociation kan opstå som en reaktion på oplevet fare/traumer. Dissociative symptomer kan omfatte både kropslige og mentale aspekter.
Det er en del af menneskets medfødte evne til at overleve.
Noget er for voldsomt, det er uhåndterbar, min krop kan ikke gøre noget, men sindet kan søge et andet sted hen.
Forsvinde væk fra det farlige, reddet sig væk. Dissociation - adskillelse, her fra traumatiske hændelser.
Som en kraftig fortrængning, hvor erindringen om de traumatiske hændelser bliver afspaltet fra bevidstheden og forsøgt glemt’.
Traumatiske og overvældende oplevelser, som overstiger barnets muligheder for at klare sig ad anden vej. Barnets sind skal evne at kunne dissociere.
Det gælder især for børn, der er vokset op med alvorlige omsorgssvigt.
Herunder ikke mindst seksuelle overgreb fra mennesker (ofte i familien) der i stedet skulle have passet på barnet.
Dissocierer bliver for nogle børn ulykkeligvis bliver et vilkår, for at kunne overleve.
Dissociation kan opstå i alle aldre, når vi oplever tilstand af voldsomme traume.
Den mere fysiologiske forklaring (helt kort)
(nu tager vi lige menneske briller på)
Ved traumer hæmmes hippocampus (stedet for indlæring af oplevelser og sanseindtryk) af det alt det stresshormon der skyller ind over kroppen.
Modsat stiger amygdalas aktivitet (håndtere frygt og faresituationer).
Amygdalas lynhurtige og livsvigtige indgriben under for overvældende traumer, redder os som udgangspunkt i nuet ved at adskille os fra oplevelsen - dissociative tilstande - vi flygter væk mentalt.
Men med dissociation forsvinder desværre også evnen til så at bevidst bearbejde oplevelsen omkring traumet og skabe kronologisk sammenhæng.
Samtidig forhindrer de dissociative tilstande vores mulighed for at sprogliggøre og få forståelsen af de traumatiske begivenheder.
Resultatet bliver, at de fortidige traumatiske begivenheder fortsætter med at invadere vores daglige liv, trænge sig ind på sindet, som om de stadig er virkelighed, mange år efter traumet opstod. hvad er et traume
Det kan give os dissociativ lidelse eller dissociative symptomer som kan have stor påvirkning i vores hverdagsliv.
Sagt med andre ord så reddes vi af de dissociative tilstande mens traumer foregår, men efterfølgende kan vi risikere at dissociere når noget blot "minder kroppen om" de belastende situationer.
Kroppen kan reagere efterfølgende i det daglige liv med dissociation, symptomer på dissociation, hvis noget trigger de smertefulde erfaringer som kroppen husker.
Man kan her tale her om dissociativ lidelse.
Hvilke symptomer på dissociation kan være tilstede?
Symptomer på dissociation kan være meget varierende i intensitet
Ved dissociative lidelser kan man både opleve mentale og kropslige symptomer:
For eksempel: Mentale symptomer: Uvirkelighedsfølelse, osteklokkefornemmelse, døsighed Følelsesløshed – svært at mærke sine følelser.
Det kan være problemer med at sætte ord på sine følelser.
Depersonalisation – man oplever sig frakoblet sin egen krop, på afstand af sig selv.
Det kan være en oplevelse af at være fremmedgjort over for sig selv. Eller oplevelsen af at være ved siden af sig selv.
Man kan opleve sig fremmedgjort i forhold til sin egen krop, hvilket ofte beskrives som en ‘ud af kroppen-oplevelse'. Man kan også føle sig fremmedgjort overfor egne følelser.
Varigheden kan variere fra en forbigående øjebliksfornemmelse til en langvarig kraftig reaktion, der står på over flere dage.
Forstyrrelse/afbrydelse af, hvad du tænker, føler og opfatter, hvad du gør, hvordan du kan bruge din krop, hvilke minder du har mv.
Forstyrrelse eller afbrydelserne kan være totale, men oftest er de delvise.
Alle har prøvet dissociation: (noget vi kan genkende)
En mild form for dissociation er dagdrømmeri eller ”at blive blank”. Noget de fleste af os kan genkende i højere eller mindre grad.
Vi forsvandt lige ind i vores eget univers, ikke at nød højest sandsynligt.

Dissociation kan have påvirkning på dagligdagen
Når du er ramt af dissociative symptomer, så vil det ofte have betydning for dit funktionsniveau og din livskvalitet i dagligdagen.
Måske oplever du, at det er svært at passe dit arbejde eller uddannelse, fordi du kæmper med at holde symptomer i skak uden helt at vide, hvordan du skal gribe det an.
Dissociation kan påvirke vores oplevelse af identitet, sansning, følelser, tanker, hukommelse og kontrol over bevægelser og adfærd. Og naturligvis har det stor betydning i dagligdagen
Behandling af mennesker der er ramt af dissociativ lidelse.
Idet den dissociative lidelse kendetegnes ved en manglende integration mellem dele af personens psyke, vil den psykologiske behandling bestå i at arbejde med at øge integrationen mellem de fraspaltede dele.
Det er ofte et arbejde, som består i at nuancere ens følelser eller følelsesrepertoire, da nogle følelsesmæssige dele kan virke ”utilgængelige” for personen. Måske ligefrem en følelsesløshed.
I min behandling af dissociation arbejder jeg flersporet på den måde, at jeg er undersøgende i forhold til at hjælpe den enkelte person til en forståelse af de forskellige tilstande kroppen har befundet sig under traumer.
Og stille og i det rigtige tempo forholde sig til dem. Forbinde det fraspaltede.
Det vigtige er at gøre sig bekendt med, hvilken arv traumet/traumerne har efterladt i sindet. Dette inkluderer de belastende situationer nævnt ovenfor.
Gøre sig bekendt med hvordan sindet har disponeret sine ressourcer dengang livet var farligt.
Og derfra i tryg kontakt arbejde med at integrere de fraspaltede dele og med bevidstgørelse om de ressourcer, der satte den pågældende i stand til at overleve.
På en måde hjælpe med at stå på tryg afstand, sammen og kigge ind på det.
Helikopterperspektiv, hvor nervesystemet kan være mere i ro og der med ikke have behov for den dissociative tilstand.
Og måske bliver der herfra muligt at arbejde med de kropslige symptomer og forbinde krop og psyke igen, uden overbelastningen.
Samtidigt med dette arbejdes med strategier til at håndtere følelsesmæssigt og kropsligt stress.
Personen vil lære teknikker til beroligelse og til at forbinde sig til nuet i stedet for at dissociere.
Det er min erfaring, at mange på sigt ofte vil opnå en reduktion af de dissociative symptomer og afgjort en bedre trivsel.
Så det vi skal forstå omkring arbejdet med dessociative symptomer er:
Det er ofte mennesker, der tidligt i tilværelsen har oplevet at være i fare.
Mennesker hvis sind måske meget tidligt i livet har været tvunget til at fintune sin evne til at dissocierer som en ressource – for i det hele taget at overleve.
Men bestemt også unge og voksne kan på et senere tidspunkt i livet udsættes for noget så traumatisk at udvejen bliver dissociation. Måske starter det først der, måske har kimen har været lagt tidligere og nu er noget bare for meget.
Dissociative symptomer optræder ikke kun hos mennesker med deciderede dissociative lidelser, men også kan ses i forbindelse med mange andre psykiske lidelser, blandt andet hos nogle personer med PTSD, Kompleks PTSD, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, angst og psykose-lidelser.
I mit arbejde støder jeg også ofte på mindre og mere utydelige dissociative symptomer. De kan forgå hos mange med traumatiske oplevelser i bagagen.
Min opgave bliver da altid at bringe sikkerhed og tryghed, for at der kan arbejdes videre med traumet. Man kan kalde det "at danse med nervesystemet".
Et nervesystem der er så overbelastet at det må ty til dissociative tilstande har ikke mulighed for at bearbejde forstå, eller forholde sig anderledes. Det skal først bringes i ro.
Vil du høre mere om hvordan jeg kan hjælpe dig, er du velkommen til at bestille en gratis samtale lige her.