Hvad er et traume? 

 april 25, 2024

af  Louise Brodersen

Hvad kan give traumer?

De oplagte:

Vi er nok alle bekendt med voldsomme episoder, som vi nemt betegner som traumatiske oplevelser. Her kan nævnes ulykker, dødsfald, seksuelle overgreb, mishandling, vold, krig og naturkatastrofer m.m

De skjulte:

Men der er også andre mere skjulte ting, som kan udløse traumer. Traumer opstår også, når vi fx ikke bliver passet på, får hjælp, får støtte, bliver efterladt, svigtet, overladt, nedgjort, usynliggjort, udelukket m.m

Psykiske traumer kan ske både i barndommen, ungdommen og voksenlivet - vi bliver efterladt psykologisk alene i en situation, som vi ikke kan stå i selv. Og som ingen bør stå i alene.

Det kan uforløst medføre at vi bærer på posttraumatisk belastningsreaktion, som øger vores sårbarhed fysisk og psykisk.

Traumets udvikling over tid

Hvor længe har du kunnet bære den traumatiske hændelse?

Måske har du kunne bære på noget i rigtig mange år, følt du har glemt det, rystet det af. Men en dag bliver presset for stort både i krop og psyke. Måske fordi du bliver presset eller en måske en anden traumatisk oplevelse støder til i dit liv.

Måske kommer der flere og flere hæmmende symptomer både fra kroppen og psyken. Det kan i værste fald vise sig i form af sygdom, stress, smerter, træthed, angst, ptsd - måske lige frem kollaps.

Måske er du ikke selv opmærksom på, at det er forbundet med en traumatiske hændelse. Måske ligger hændelsen så langt tilbage at det ikke umiddelbart forbindes med symptomer der er tilstede idag.

Men ofte er det sådan at summen af uforløste traumatiske hændelser med tiden får bægret til at flyde over. Krop og sind kan ikke holde sammen til mere.

Her det så vigtigt, at få den rette hjælp, så balancen kan genskabes.

Symptomerne opstår efter et traume der ikke behandles/hjælpes

Når traumehændelsen er ovre, når krænkelserne er ophørt, når du er kommet hjem fra krigen, eller når du er i sikkerhed igen, når ulykken er ovre, når du er på den anden side af alvorlig sygdom, så kommer symptomerne.

De kommer i mange forskellig former som for eksempel højt alarmberedskab selv ved det mindste, angst, mindsket tillid til sig selv og andre, skyld og skam, øget kontrolbehov, magtesløshed, håbløshed, opgivenhed, træthed, mareridt og undgåelse af alt, hvad der minder om traumehændelsen.

For nogle kan, hvis efterreaktionerne forbliver ubearbejdede, blive massive, forstyrrende og langvarige.

De kan få alvorlige konsekvenser i dit liv.

De mest almindelige symptomer ved et psykisk traume

Måske starter det med få symptomer:

man trækker sig fra sine sociale relationer, man sover dårligere, får flere bekymringer, negative følelser og tanker, svære følelser som irritation og vrede, madlede, koncentrationsbesvær, mareridt, dårlig mave, mangel på overskud osv.

( her kan det det hjælpsomt/forebyggende at af få professionel hjælp, ring på 22269298 og hør hvordan jeg kan hjælpe dig)

Symptomerne forværres over tid

Og uforløst bliver det med tiden:

alt lige fra indre uro, posttraumatisk belastningsreaktion (ptsd), angst, posttraumatisk stress, depression, ændret personlighed, mareridt, koncentrationsbesvær, søvnproblemer, intens frygt, alvorlig sygdom m.m

(her kræver det som oftest professionel hjælp - så du er velkommen til at ringe og høre hvordan jeg kan hjælpe dig, på tlf.: 22269298).

Nogle begivenheder kan også med tiden medføre så meget posttraumatisk stress, at man overbelastes i sådan en grad, at man kan bryde sammen, fordi psyken har lidt overlast.

Man taler om ekstrem stress, en posttraumatisk stresslidelse, hvor symptomerne er mere intense end ved almindeligt stress.

Reaktioner på traumatiske oplevelser

Traumets karakter har naturligvis betydning for hvilke svære følelser og fysiske skader der opstår.

I første omgang er reaktionerne naturlige ovenpå på en traumatisk hændelse, så hvad er et traume?

Det er måden vi hjælper os selv/ får hjælp på i situationen og efterforløbet der er afgørende for, om vi kan betegne forløbet som naturligt eller om det med tiden får traumets karakter.

Det er altså ikke dig eller dine reaktioner, der er noget galt med. Det er det, du har været udsat for, der er årsag til dine efterreaktioner. Det der er sket for dig.

Hvad er et traume?

Men når vi kigger på hvad er et traume så egentlig? Så er det når disse reaktioner forbliver overaktive i vores nervesystem i måneder, år bagefter. Man kalder det uforløst.

Det skyldes, at nervesystemet forbliver i et øget beredskab efter traume.

Nervesystemets opgave er at sikre din overlevelse.

Den opgave løser nervesystemet ved at arbejde uden om hjernens tanker. Derfor kan du kan flytte din hånd fra en varm kogeplade så hurtigt: Kroppen registrerer varmen, og nervesystemet sender en lynhurtig respons ud i kroppen om at flytte hånden.

Først bagefter kan du tænke over oplevelsen. Når så den traumatisk hændelse ikke bearbejdes i sit naturlige forløb (hvis vi ikke får den rette støtte og hjælp) fastlåses den i kroppen, og med tiden får vi en posttraumatisk belastningsreaktion. Et psykisk traume.

Nervesystemet forbliver i overarbejde hvilket er en klar belastning for kroppen over tid.

De fysiske følger af en traumatisk oplevelse

Kan være en hjerne der enten er i kamp-, flugt-, eller frys-”mode”, altså i en kronisk overbelastning af nervesystemet

Ofte påvirkes kroppen af en negativ oplevelse af egen krop og med en trang til at bedøve og/eller være selvskadende.

Som et sår er traumet kendetegnet ved to ting:

For det første kan en umiddelbart harmløs hændelse få såret til at væske igen.

For det andet kan traumet udvikle sig til et ar, der gør vedkommende hård, ufleksibel og følelsesmæssigt kold.

Med tiden kan det at bære rundt på den uforløste traumatiske hændelse, give kroppen fysiske skader og sygdomme, som med tiden kan blive kroniske. Give posttraumatisk belastningsreaktion.

International forskning peger fx på, at der er en sammenhæng mellem traumer og udsathed - også senere i livet.

Altså en øget sårbarhed overfor traumatisk oplevelse, når vi bærer på et uforløst traume i forvejen.

Risici og følgevirkninger ved psykologisk traume

De traumatiserede symptomer skyldes ikke selve den udløsende begivenhed, men den stivnede rest af energi, som ikke er blevet forløst og frigjort.

Denne rest bliver bundet i nervesystemet, hvor den kan over tid forårsage ødelæggelser på krop og sjæl.

For nogle skal der en enkelt hændelse til, andre oplever en række hændelser, før de oplever traumatiseringen. Og igen afhængig af den hjælp og støtte du efterfølgende får.

Dog oplever mange, at selvom den traumatiske oplevelse er ovre, hænger oplevelsen stadig ved, og nogle oplever, at blive fyldt med angst og indre uro.

Eksempelvis med voldtægt, hvor det at være i fysisk kontakt efterfølgende kan være angstprovokerende, så blot et kram kan udløse "triggere" i nervesystemet.

Eller måske har du selv prøvet at være i en bilulykke. Og efterfølgende oplevet hvordan fx . lyde som knust glas eller udrykning, kan få hele dit nervesystem i alarm igen.

Kroppen husker men skelner ikke i nuet om det er det samme som traumet eller det faktisk bare er noget der minder om. Den er allerede i alarm og først senere kan hjernen kognitivt registrere at det ikke var samme situation.

Se eksempler på typiske hændelser, der kan føre til, at du får et traume.

Seksuelle overgreb er naturligvis en oplagt traumatisk hændelse at nævne i denne sammenhæng. Ofrene er ofte skamfulde og deraf ofte ikke særligt opsøgende på at få hjælp.

Ofte skjules symptomerne både for ens selv og for andre. Ubevidst gør man for forskellige tiltag for undgåelse af disse symptomer. Dit liv begrænses derfor i tiden at man er blevet overfaldet.

Overtid medfører det ofte at vedkommende trækker sig fra sine sociale relationer, bliver indadvendt, deprimeret, fjern for sig selv og sine omgivelser. Man distancere sig mere og mere for omverdenen.

Kroppen bliver et farligt sted som helst skal undgås at mærke for meget efter. Et svært ofte både fysisk og psykisk traume opstår. En posttraumatisk belastningsreaktion. Som kan give en posttraumatisk stresslidelse eller stress tilstand i kroppen.

Andet eksempel

Et andet eksempel kan være omsorgssvigt i barndommen. Forældre som ikke var tilstede, måske pga. alkohol eller misbrug. Barnet vokser op og har måtte klare sig selv og måske være voksen for den voksne. Ubearbejdet kan disse følger fra fortiden være med i dit voksen liv.

Det kan gøre det rigtig svært at have tillid til andre mennesker og opnå tætte relationer til din ægtefælle og egne børn. Man distancere sig oftest ubevidst.

Traume kan her vise sig som depression og negative følelser omkring dig selv som menneske. Måske begynder du selv at bruge alkohol som behandling, for at håndtere følelserne af de sår den traumatiske barndommen/ forældrenes manglende evne har udløst.

To mennesker kan opleve akkurat den samme belastende oplevelse, men reaktionerne er forskellig

Det øgede beredskab i nervesystemet betyder, at nervesystemet opfatter flere situationer, hændelser og oplevelser som farlige end hos et ikke-traumatisk menneske.

Eksempel på dette kan være at et menneske som fx er vokset op med voldelige forældre, bliver mere ængstelig og utryg når chefen hæver stemmen, mens en anden kollega synes helt upåvirket og i stand til at sige fra.

Det kan også være et barn som bliver frygtelig ængstelig hvis voksne diskuterer, mens et andet barn blot diskutere med. Alt sammen konsekvenser af hvordan du er "oplært" i dit liv .

Det første barn har måske lært at diskussionen altid ender med at far slår mor, mens det andet barn trygt har kunne kaste sig ud i en kærlig diskussion i sit hjem.

Måske kender du det også fra jobbet. En kollega bliver meget nemt ramt af stress og det kan være svært at forstå, at vedkommende har så svært ved at håndtere mindre bekymringer.

Man tænker at den stakkels kollega måske ikke har det nemt med sin psyke eller måske tænker man ligefrem om vedkommende kan have en psykisk lidelse?

Hvordan kan vedkommende have så meget stress over noget som intet fylder hos mig?

forståelse fra både ens sociale relationer og professionelle er hjælpsomt

Men med viden om posttraumatisk belastningsreaktion sidder man muligvis overfor et menneske med flere forskellige psykiske traumer i bagagen, som er uforløste, og som nu senere i livet, giver posttraumatisk stresslidelse.

Vedkommende har været stærk alt for længe, men de psykiske sår efter traumatiske oplevelser, får nu bægret til at flyde over.

Det kan være svært for en selv at forstå at fortiden kan spille ind på den måde i nutiden. Og det kan være ligeså umuligt for ens omgivelser at forstå hændelsen, eftersom den eller de traumatiske hændelser måske er usagte og skjulte.

Få støtte til at komme dit traume til livs

Et uforløst traume sætter sig som fastlåsning i vores nervesystem.

Det skyldes, at nervesystemet er i et øget beredskab efter traume. Nervesystemets opgave er at sikre din overlevelse.

Når vi arbejder med effekterne af traumet, sker der en fundamental forandring med os. Gennem forvandlingen genvinder nervesystemet sin evne til selvregulering. Det kan åbne for muligheden for at genskabe balancen i dit liv, trods hændelsen.

Den opgave løser nervesystemet ved at arbejde uden om hjernens tanker. Det er derfor, at du kan flytte din hånd fra en varm kogeplade så hurtigt: Kroppen registrerer varmen, og nervesystemet sender en lynhurtig respons ud i kroppen om at flytte hånden. Først bagefter kan du tænke over oplevelsen.

Derfor handler professionel hjælp til mennesker med posttraumatisk belastningsreaktion om skabe balance både i krop, psyke og nervesystemet.

Helbredelsen i terapien finder sted efterhånden som tidligere frosne dele af erfaringsliv løsnes fra deres funktion i traumet og gør en i stand til at tø gradvis op. Mere flydende – mere velfungerende.

Helbredelse af traumer afhænger af om man opdager symptomerne i efterforløbet og får dem bearbejdet efter den traumatiske hændelse. Det er her professionel hjælp kan være nødvendig i behandling af traumet i dit liv.

Efter traumatiske hændelser har vi brug for ro, sikkerhed og en beskyttelse for at kunne arbejde os igennem traumets symptomer. Det kræver stor tillid til den professionelle.

Her skal være mulighed for at vi tillader os selv at opleve kropsfornemmelse. Professionel behandling kan i dit tempo tilrettelægge behandling således, at hoved, krop og sind inddrages uden at udløse unødig belastning i dit traume - låste nervesystem.

Ofte efter en traumatiske begivenhed eller traumatiske hændelser, er vi og mennesker omkring os, optaget af den belastende oplevelse, men ikke så meget af kroppens naturlige reaktioner og symptomer ovenpå traumet. Her er kroppen lidt på "egen hånd".

Andre mennesker hjælper os med behandling af oplevelsen, ved at tale med os om det. Det kan helt forenklet sammenlignes med kognitiv terapi. Og det er absolut vigtigt men kan ikke stå alene, når vi taler om traumet.

Men at håndtere de dele af traumet som også er forbundet til fornemmelser, følelser og lidelse i kroppen, kræver ofte forskellige former for tilgange og doseret i det rigtige tempo/balance.

Hvis du vil høre mere om hvordan jeg arbejder med psyken, kroppen og sindet i min tilgang til traumatisk hændelser så ring på tlf. +45 22 26 92 98 eller skriv en besked. 

Psykoterapeut MPF Louise Brodersen