Eksempel fra min klinik på et " uskyldigt" men helt overset traume.
Camilla er 15 år og er kommet på efterskole.
De sidste par år har hun og hendes familie oplevet, at hun har et øget behov for at vide hvad der skal ske og god tid til at forberede sig.
På efterskolen forværres det markant. Og hun oplevelser pludselig her for første gang et angst anfald hvor hun hyperventilere. Dette gentager sig flere gange i løbet at de første måneder på skolen.
Hun forbinder det med når der skal ske noget uventet. Noget hun ikke er forberedt på. Det kræver meget af hende, når hun ikke har kontrollen.
Vi har flere samtaler hvor vi snakker meget om hvordan angsten opfører sig når den kommer, hvornår den er værst og hvor den er mindst. Hvor den ikke kan opstå og hvorfor mon det? Hvad den prøver at forhindre/beskytte hende imod osv.
Vi laver kropsorienteret traumebehandling, hvor vi arbejder ind at berolige nervesystemet så vi kan nærme os de sansninger der er i kroppen. Det kan være svært at sanse kroppen, fordi vi oftest er "mere oppe i hovedet", tænkende og følende.
Da hun får "adgang" til sansningerne i kroppen, kommer der en særlig sansning frem af total panik, som hun mærker i hele kroppen.
Kroppen sanser en glemt rædsel som skyller ind over hele kroppen, hvor alle muskler blev spændt, hun sanser af ikke hun kan se, trække vejret og værst af alt hjælpe sig selv. Hun sanser at kroppen føler sig livstruet.
Det var vigtigt for heling, at have adgang til disse sansninger i kroppen, da hovedet havde fortrængt det.
Uden disse sansninger, som vi fik adgang til ved hjælp af kropsterapeutisk behandling, var det svært at bearbejde angsten. Men kroppen hjalp os med at kunne forstå og sætte ord på.
Det blev nu muligt at snakke om, hvad hun umiddelbart kom i kontakt med (altså hvor stammer den reaktion fra). Hvad minder disse sansninger i kroppen hende om.
Hun kommer i kontakt med en længe glemt traumatisk oplevelse frem fra hendes tidlige barndom. En hun griner lidt af, da hun i dag ikke ser den så voldsom, men som var meget overvældende for en lille pige på 3-4 år.
En sommerdag hvor hun løb i hælende på storesøster og sine store kusiner. Hun ville hele tiden være med i deres leg og på et tidspunkt ville de store piger gerne lege uden hende.
De lokker hende derfor med ned forenden af mormors have i kanten af skoven. Der hvor der altid er lidt mørkt, fugtigt og uhyggeligt for hvad kan der komme frem ude fra skoven.
Her er et gammelt skur. Halvråddent. Der er gammelt halm inde, ingen vinduer og fyldt med spindelvæv. Der står gamle redskaber og fælder til dyr. Der er også morfars gamle udstoppet ræv, som selv i dagslys er skræmmende når man er 3 år gammel.
Pigerne lukker hende inde der. Mørket slutter om hende. Hun kan ikke se. Hun tør ikke bevæge sig. Hun skriger sit højeste og allermest paniske skrig husker hun. Panikken er total. 3 år gammel og med en opleve af at det her kan jeg dø af. Efterladt, ladt i stikken, snydt.
Hvor længe hun var det er uvist. Nok blot minutter til mormor kom og lukkede hende ud.
Ingen forstod hvor livstruet hun følte sig lige der. Og søde mormor der ikke var bange for rummet, kom til at sige at det var noget "pjat" og at hun ikke måtte pjevse for så gad de store ikke lege med hende.
Så Camilla måtte fremover passe på sig selv, have kontrol, ikke gøre uforudsete ting. Og for alt i verden undgå at noget kom bag på hende, at hun ikke var forberedt. Hun kunne ikke regne med sikkerhed, forståelse eller trøst fra andre.
Hun skulle fra nu af ikke nyde noget af steder og ting hun ikke kendte.
Det blev en strategi - en strategi der skulle forhindre at hun nogensinde kom i den situation igen. Men den krævede mange kræfter at udføre.
Mange lejrture man ikke kom med på. Overnatninger hvor man skulle hentes hjem helt grådkvalt. Venindeture man ikke (kunne) "gad deltage i" osv.
Men efterskolen VILLE hun, trods forældrenes skepsis og snak om "at efterskole jo ikke var noget for alle..... og bare fordi storesøster klarede det behøver du jo ikke..." De var bekymret.
Hun var træt af at gå glip af ting. Ønskede et nyt kapitel
Vi forstod nu hvad oplevelsen kom af. Den kunne ligges bag sig, rystes af kroppen hvor den før ordløs og fortrængt havde gemt sig. Camilla vidste nu hvordan det plejede at begrænse hende.
Og at den strategi ikke var nødvendig mere. Hun kunne igen gøre noget andet. Turde igen gøre noget andet uforberedt. ikke have behovet for forberedelse og kontrol.
Og hvorfor blev dette et psykisk traume for Camilla?
Når vi ikke bliver taget imod. Forstået. Trøstet. Hjulpet op. Hjulpet igennem.
Kort sagt når vi ikke føler at vi kom i sikkerhed bagefter, kan det sætte sig i kroppen, som nogen den skal forsvare sig imod.
Nervesystemet: på vagt.
Alarmberedskab: "kronisk" klar.
Ubearbejdet traumatisk begivenhed skaber varig forandring i vores nervesystem.
Oplevelsen giver hjernen fokus på for alt i verden ikke at komme i den tilstand eller lignende situation igen.
Traumeterapi er især behandling af effekter i nutiden.
Kroppen husker traumatiske oplevelser.
Derfor kan vi opleve at noget begrænser os i nuet, selvom traumet skete mange år tilbage.
Kroppen kan have svært ved at finde sin naturlige balance efter traumatiske begivenheder.
Kroppen fungere efterfølgende i et konstant alarmberedskab og har svært ved at bringe nervesystemet i ro.
Efter lang tid i denne tilstand øges vores sensitivitet overfor fx stress, da kroppen levet med forhøjet kortisol.
Dopamin niveauet i kroppen falder og gør vi ikke har meget at stå imod med og vores alarmberedskab er derfor overaktiveret.
Hvordan ved man om bærer på et traume og har brug for traumeterapi?
Symptomerne kan være mange, men at være i konstant alarmberedskab giver ofte følgende mere genkendelige symptomer:
kronisk træthed
angst
stress eller øget sensibilitet over for stress
tristhed, nedsat livsglæde, depression
søvnproblemer, mareridt
irritabilitet
koncentrationsbesvær
følelse af sorg
vrede
smerter
misbrug af alkohol, stoffer, nicotin, mad, spil, sex osv.
Hvordan arbejdes der med så med traumeterapi?
Hvordan arbejdes der med traumer i terapi?
Ovenstående link giver adgang til blok tekst på min hjemmeside, som fortæller meget mere om traumer, traumeterapi, traumebehandling og psykoterapi.
Har du lyst til at høre mere er du også hjertelig velkommen til at bestille en gratis for samtale hos mig gratis forsamtale
