Hvornår bliver det til posttraumatisk belastningsreaktion(ptsd)?
Det formodes at alle mennesker kan udvikle ptsd.
Det kan ramme os alle, der har været udsat for voldsomme oplevelser. Det kan både være noget, man har været vidne til, eller noget man selv været udsat for.
Typiske oplevelser, der kan medføre ptsd er biluheld, krig, tortur, voldtægt, overfald og brand.
Visse brancher udgør en større risiko for at udvikle ptsd. Det er bl.a. soldater, socialrådgivere, politi, brandfolk, fængselspersonale m.v.
Det kan også være, at man i barndommen været udsat for traumatiske begivenheder som voldsomt stress, fx vanrøgt, mobning, overgreb, incest eller tab af en forælder, så er ens risiko for med tiden at udvikle ptsd øget.
I voksenlivet kan sårbarheden overfor udvikling af ptsd stige, hvis man tidligere har oplevet mange traumatiske begivenheder.
Fælles for de traumatiske hændelser hvor der er risiko for udvikling af ptsd er, at de har været så voldsomme, at man har følt sig truet på livet.
Nogle har helt bogstaveligt været i livsfare, mens andre har haft følelsen af at være det.
Det er ikke afgørende hvor reel faren var omkring den traumatiske hændelse. Det afgørende er, hvordan faren opleves, og hvordan hjernen har reageret.
Traumets karakter, omfang og varighed har selvfølgelig stor betydning for om der udvikles ptsd.
Men også menneskets personlige tolkning, forståelse, sårbarhed og håndtering af traumet påvirker risikoen for, om man udvikler ptsd med tiden.
Hvis den eller de traumatiske oplevelser ikke behandles, får man automatisk trang til at undgå alt, hvad der minder om de traumatiske hændelser.
Skriv gerne til mig, så får vi en snak din oplevelse kan udvikle sig til et traume.
Dette er helt naturligt og forståeligt!
Men det øger tendensen til at isolere sig og begrænse sig og der med risikoen for udvikling af ptsd.
Begge dele vil gøre tilstanden værre og øge risikoen for, at det bliver posttraumatisk stressforstyrrelse (ptsd) .
Nogle af de første symptomer på ptsd viser sig normalt 1-6 måneder efter den voldsomme begivenhed.
Men det sker også, at ptsd udløses flere år efter. Som regel vil der dog have være symptomer på angst eller lignende før da.
Nogle vil mene at for cirka en tredjedel af de personer, der udvikler PTSD, bliver tilstanden kronisk. Det mener jeg dog personligt at vi skal være forsigtige med at udtale os om.
Ved sværere symptomer, som ikke går over af sig selv og som påvirker ens livskvalitet og fx arbejde, er det derfor vigtigt at søge hjælp. Her kan du høre mere helt uforpligtende
Hvilke symptomer på ptsd skal du være opmærksom på
- Erindringer og flashbacks der trænger sig på
Et symptom på ptsd er at man ufrivilligt føres tilbage til oplevelsen af den traumatiske begivenhed. Det sker pludseligt og uden forvarsel.
Det kan være en lugt eller en lyd, som forbindes med den traumatiske oplevelse og som lede tankerne tilbage til den voldsomme begivenhed og fremkalde påtrængende erindringer.
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær
Hukommelsen og koncentrationen kan blive dårligere. Det er så ekstremt trættende konstant at være på vagt over for ting, der kan få traumet til at vende tilbage.
De påtrængende minder gør at man glemmer dagligdagens rutiner, kan ikke huske aftaler, har svært ved at planlægge.
- Søvnproblemer og mareridt
Der er en højere forekomst at søvnproblemer og mareridt blandt mennesker med ptsd.
Det er svært at falde i søvn. Nogle vågner mange gange og vågner med hovedet fyldt med tanker. Der kan komme mareridt og uanset hvor meget man sover, er man træt og uoplagt.
- Depression
Ledsages ofte af skyldfølelse, skam, lavt selvværd. Mange med PTSD får en moderat depression. Andre rammes i svær grad. Depressionen kan øge tendensen til isolation. Selvmordstanker er også ofte til stede.
- Vagtsomhed, undvigelse, afvisning
Mange oplever angst. Angsten kan spænde fra let fremkaldt ængstelse til vedvarende svær angst.
Har du ptsd kan du have tendens til at fare sammen ved den mindste lyd. Derfor er grænsen for, hvor meget støj og larm man kan tåle, meget lav. Det kan give en kort lunte.
- Forandringer i personligheden
Mange oplever, forandring i deres personlighed. Det kan vise sig bl.a. ved anfald af vrede, irritation eller angst, som man kan have svært ved at kontrollere.
Anfaldene kan virke meget umotiverede og upassende i styrke, og derfor kan det være vanskeligt for den ptsd ramte at omgås andre.
- Dissociative forstyrrelser og hallucinationer
Dissociative forstyrrelser er en følelse af uvirkelighed. Kroppen kan føles uvirkelig.
Dissociation betyder frakoble eller adskille
Andre handler i trance, hvor de pludselig vågner op et ukendt sted uden at vide, hvordan de er kommet derhen.
Man kan også opleve hallucinationer, hvor man hører stemmer fra folk, der deltog i den traumatiske begivenhed.
Nogle glemmer helt eller delvist den traumatiske begivenhed. Man har fortrængt begivenheden, fordi voldsomheden af den bevirkede at hjernen var nødt til at lukke den ude og har nu tabt evnen til at huske den.
På trods af at der umiddelbart er ”lagt låg på”, er angsten stadig i kroppen. Og kan ved ting der "trigger" reagere voldsomt og uden kontrol.
- Kropslige symptomer
Ofte ses svære kropslige symptomer, som kan være vanskelige at diagnosticere.
Det kan være symptomer som hjertebanken, brystsmerter, synkebesvær, mavebesvær, træthed og smerter fra kroppen.
Desuden er der øget risiko for forskellige sygdomme som sukkersyge, astma, forhøjet blodtryk, stofskiftesygdomme, gigtsygdomme m.fl.
Traumetilstanden og den langvarige anspændthed belaster kroppen og kan have vidtgående konsekvenser.
- Misbrugsproblemer
Misbrug – især af alkohol eller angstdæmpende medicin – er ret hyppigt.
Det hæmmer i særdeleshed evnen til at løse problemerne.
ptsd - posttraumatiskbelastningsreaktion
- eksempel fra min klinik
Erik er kommet hos mig i årevis. Overskriften kunne hedde barndomstraumer. Men det forslår lige som ikke. Påvirkning forsatte i årene efter barndommen og langt op i voksen livet. Erik nu over 60 år.
Barndommen bød på en alenemor, som valgte livet fra inden Erik var fyldt et år. En far der forsvandt.
Spædbarnehjem.
Adoption af bedsteforældre som var dysfunktionelle i mange henseender. Herunder psykopati og psykisk lidelse som emotionel personlighedsforstyrrelse.
Det medførte både fysisk og psykisk vold, svigt, ensomhed, isolation, manglende mentalisering m.m
Kort fortalt, en så belastende barndom bestående af traumatiske hændelser, alvorlige ulykker, voldsomme oplevelser, isolation, udviklingen af kompleks ptsd var umulig at undgå.
Erik blev førtidspensionist inden han var fyldt 20 år og levet sådan lige siden.
Gemt sig væk fra social omgang med andre mennesker. Ingen oplevelser af normal omgang med mennesker.
Mennesker blev noget man skulle beskytte sig imod. De var utilregnelige og uforudsigelige. Ondskab lå altid på lur.
Posttraumatisk belastningsreaktion - psykisk lidelse bliver uundgåeligt
Alle disse år med øget alarmberedskab har store konsekvenser. Kroppen har været oversvømmet i stress hormonet kortisol. Amygdala er vokset og dermed over sensitiv for de mindste triggere.
Symptomer på ptsd opstår træthed, hukommelses problemer, anfald af voldsomme angstanfald, vredes udbrud, grådanfald, sorg, ængstelse, uro, dissosiation, påtrængende minder, øget vagtsomhed, ofte ligegyldighed overfor og mindsket evne til sociale relationer.
Men håb, tro, drømme, nysgerrighed, kærlighed og omsorg blev bevaret til trods....
Men også en bevaret drøm om noget andet.
Nysgerrighed på livet på "den anden side".
Ønsket om heling.
Nærstuderet utallige bøger med psykologi for at meningsskabe og forstå.
Iagttagelse på afstand af menneskeligt samvær for at lære.
Håbet og troen på at kærligheden lever derude på trods.
En vilje til livet og mod til at knokle for at finde sin berettigelse.
Sådan startede vores rejse sammen.....
Social støtte først og fremmest. Skabe relation, tryghed i relationen. At turde kigge hinanden i øjnene.
Først terapeutisk og siden i sociale relationer med meget omsorgsfulde og rummelig mennesker.
Skabe ro på nervesystemet, så vi kunne kigge på de traumatiske oplevelser fra en anden vinkel, danne mening med reaktionerne både i kroppen og i hjernen.
Skabe nye veje med nye erfaringer af socialt samvær.
Og bearbejde trigger for trigger i det belastede nervesystem.
Tillade sorg, vrede, og angst så nervesystemet kunne føle sig støttet, taget imod, respekteret og forstået - for derved at kunne ryste det mere og mere af systemet. Dæmme den psykisk overfølsomhed.
Opleve den "anden side" som andet end et fremmed og utrygt miljø / sted. Ved gentagne eksponeringer i rette dosis. Skabe nye baner i hjernen omkring verden derude.
Mange psykoterapeutiske tilgange er taget i anvendelse for at dæmme for den langvarig tilstand med ptsd.
Dette var en lille bid af vores arbejde indtil nu, har du lyst til at høre mere er du velkomme til at kontakte mig for en uforpligtende snak. Traumeterapeut Louise Brodersen
