Kronisk stress - langvarig stress
- Lad os gøre noget ved det sammen!
Kender du til det? Og har du eller en du kender kæmpet med det længe?
Kender du til, at det føles som om at uanset hvad du gør, bliver det ligesom aldrig helt væk igen?
Tilbagevende problem? Sygemeldinger igen og igen. Mindre og mindre tolerance over stress og pres.
Stress kan opstå, når forventninger overstiger ens ressourcer, hvilket skaber en ubalance, der kan føre til alvorlige helbredsproblemer.
Men det kan have sin rod i traumer og får vi ikke fat og forløst disse traumer i kroppen, vil det overbelastede system jo skulle forsætte trods overbelastningen.
Det presser vores nervesystem og dermed hele kroppen fysisk og psykisk. Vi bliver sårbare overfor stress.
Altså kan følelsen af stress blive ved med at vende tilbage til os. Fordi kroppen bærer et uforløst traume der naturligt stresser kroppen. Vi er mere sårbare/modtagelige. Læs her hvad uforløste traumer gør vi kroppen på langt sigt
Stress kan have sin rod i traumer...
- vidste du det?
Bærer du et traume med dig fx fra din barndom, er dit nervesystem på overarbejde.
Har du fået kærlig og omsorgsfuld hjælp til dit traume, er dit nervesystem igen i balance.
Men er du efterladt alene og uforløst med en traumatisk begivenhed, er nervesystemet i kronisk alarm og med tiden øges risikoen og sårbarheden overfor stress.
Det er afgørende for at komme ud af disse tilstande, at vi ikke kun behandler selve det at have stress og symptomer på stress
men i særdeleshed også kigger på den udløsende årsag der år tilbage øgede vores sårbarhed over for stressende livsbegivenheder.
Studier har vist at sårbarheden overfor stress er markant øget hos mennesker, som har et uforløst traume bag sig.
Forskning fra Psykiatrisk Center København har desuden fremhævet vigtigheden af at forstå og behandle psykiske tilstande relateret til stress. Traumer øger sårbarheden for stresset
Langvarig stress og adfærdsmæssige symptomer på stress
Hvad sker det fysisk i vores hjerne og hvilken effekt har det på os? (kort fortalt)
Når man bliver stresset stiger kortisolniveauet (vores stress hormon). Stress hormoner som kortisol og katekolaminer påvirker forskellige fysiologiske processer i kroppen, herunder hjerte og immun system.
Men den gavnlige effekt af både adrenalin og kortisol (altså det at vi i nuet kan yde ekstra) gælder kun når stressbelastningen er kortvarig.
Hvis man gennem længere tid (som efter et uforløst traume/langvarig stress) har et forhøjet adrenalin og kortisol niveau, stopper den gavnlige effekt, og immunforsvaret svækkes. Vi bliver særligt sårbare overfor stress.
I vores hjerne har vi amygdala som håndtere frygt og vores forsvarsmekanismer. Kortisol aktivere amygdala.
Er amygdala fx som følge af et uforløst traume hyperaktiv, bliver vi med tiden sårbare, ængstelige og sensitive - der med i øges risikoen for udvikling stress.
Vi har vi heldigvis også hippocampus som er vores hukommelse, indlæring og stresskontrol.
Men for meget kortisol i vores krop over længere tid, mindsker aktiviteten i hippocampus og dermed kommer de mere typiske og kendte symptomer på stress - nemlig svigtende hukommelse, dårligere indlæring og øget stress resistens.
Det påvirker i særdeleshed den del som i hverdagen hjælper os med at træffe gode beslutninger, interagere socialt på en god og balanceret måde og koncentrere sig.
Vi kan være i så stor ubalance på grund af traumet, så det der engang fungerede på en bestemt måde, ændrer sig. Der kan fx opstå det der kaldes ”hyperarousal”; søvnproblemer, øget stress, koncentrations besvær og irritabilitet.
Derfor kan man som stressramte opleve:
det er svært at overskue selv små ting
man kan opleve at have store humørsvingninger,
koncentrationsevnen falder
og man trækker sig socialt.
det bliver svært at huske selv basale ting
Eksempler på fysiske symptomer på stress:
Hovedpine, ryg/nakke problemer (spændinger), trykken for brystet, hjertebanken, uro, rastløshed, rysten på hænder, mavesmerter, vægttab eller vægtøgning, infektion, allergi, astma, problemer med fordøjelsen, søvnproblemer, sygdom, vi husker dårligere m.v.
Eksempler på psykiske symptomer på stress:
vrede, irritabilitet, tristhed, angst, opgivenhed, lavt selvværd, kort lunte, depression, ked af det hed, isolation, trækker sig fra det sociale, kan ikke overskue ret meget, træthed, udmattelse, koncentrationsbesvær og så videre.
Professionel hjælp når der gemmer sig traume bagved stress.
Der skal naturligvis arbejdes med begge dele i forløbet - så du kan få følelsen af igen at mestre livet og være i overskud.
Det er afgørende vigtigt her, at få den rigtige hjælp til at få det hårdt arbejdende nervesystem i ro igen.
Professionel behandling der kan balancere mellem at give nervesystemet sikkerhed og ro, men også ved hvordan der gradvis kan arbejdes på igen at rumme og overskue belastninger.
Der skal arbejdes med effekten af traumerne. Konsekvenserne for dit liv i dag, som følge at traumet.
Hvad lærte du af nød? Hvordan harmonere det med dit liv og dine værdier i dag?
Har det betydning for hvordan du lever (overlever) med det i dag? Har det indflydelse det på arbejdspladsen, familielivet, din adfærd, dine tanker, overbevisninger osv.
Har det indflydelse på din hukommelse, indlæring eller social liv i dag?
Har det indflydelse på din følelse af sundhed og sygdom?
Fortæller kroppen noget om symptomerne som hovedet overser?
Måske den øgede mængde stresshormoner i kroppen giver fysiske symptomer som hovedpine, forværring i astma, hjertebanken, ingen energi, træthed, irritabilitet/problemer med fordøjelsen osv.
Når der er øget risiko for fysisk og psykologisk stress kan professionel hjælp gøre en stor forskel.
Den egentlige udløsende årsag der øger risikoen for stress kan findes og behandles.
Årsagen (bagvedliggende og ofte godt gemt) skal behandles med stor omsorg og høj faglighed, fordi de mennesker som kommer i behandling for stress kan bære på eksemplevis omsorgssvigt, seksuelt misbrug, angst, barndomstraumer eller andre former for overbelastning. læs mere om hvad jeg kan tilbyde :
Det er ikke nok når stressramte blot behandles ved at behandleren tager sig af de umiddelbart synlige stressfaktorer og stresssymptomer.
Herved svigter behandling de stress ramte mennesker og efterlader dem overladt til at krydse fingre for, at de aldrig igen møder en belastning der trigger noget gammelt i kroppen.
Kroppen er jo stadig ramt af sit uforløste traume og kroppen har der med forsat sin "grund stress". Så det er ikke nok blot at gå hjem med "redskaber" til at undgå den stressede situation fx på arbejdspladsen.
Vi skal bagom, hvis der ligger traumer bag!!
Det ved vi ikke altid. Derfor skal der professionel behandling til, når livet medfører stress igen og igen.
Ellers er der øget risiko for at den stress ramte kan få depression, angst, øget risiko for sygdomme og stresssymptomer igen og igen.
Så hvordan griber jeg det an i min klinik kunne du spørge?
Og det vil naturligvis være helt individuelt. Alle mennesker er forskellige. Alle situationer er forskellige. Behandlingen kan kalde på mange forskellige former for tilgange.
Tænker vi en hovedpine, vil nogle blive bange for tumor, nogle vil bekymre sig om arbejdet i morgen, nogen er vant til spændingshovedpine og tænker ikke over det, nogen vil sove det væk, nogen tager panodil, nogen vil opsøge lægen osv.
Men da jeg både har en tilgang som sygeplejerske og psykoterapeut, har jeg stor erfaring med at læse kroppen, forstå kroppens mekanismer. Jeg ved en masse om sygdomme, symptomer og stress.
Ud over min 4 årige uddannelse som psykoterapeut har jeg videreuddannet mig indenfor traumeterapi. En uddannelse jeg har taget på landets ældre skole for psykoterapi nemlig Systemisk Institut for familieterapi.
Denne kombination af faggrupper som jeg har i bagagen, gør at jeg har en opmærksomhed rettet mod både krop og sind, fysiologi og psykologi.
Jeg læser kroppens signaler. (som ofte ikke altid fortæller det samme som hovedet når vi bærer et uforløst traume).
Når vi er bærer på et uforløst traume er der ofte en del af kroppen hovedet på en måde ikke har "adgang" til.
Jeg arbejder med at skabe balance i nervesystemet efter traumer. Her anvender jeg både min viden om kroppen, sygdomme og nervesystemet som sygeplejerske kombineret med min uddannelse indenfor traumeterapi.
Jeg forsøger at skabe og få forståelse for kroppen og hovedets måde at arbejde på hos den enkelte, med en enorm nysgerrighed.
Denne nysgerrighed gør os klogere og giver os andre muligheder for heling og bearbejdelse end blot stress håndtering.
Jeg arbejder for at både hovedet og krop skal komme til at fortælle det samme og have lige stor betydning. For at vi kan fungere som et hele mennesker og have adgang til at bruge hele kroppen i et samarbejde.
Jeg arbejder for at mennesker med stress og traumer kommer til igen at føle sig hele, og med forståelse for egen reaktioner, og fuld adgang og kendskab til egne ressourcer. (hele kroppen)
Når vi er ramt af traumer lukker vi ned for den del af kroppen som fortæller, at noget ikke er rart, noget vækker ubehag. Vi lukker ned fordi vi mens traumet stod på, ikke havde andre muligheder. Vi fik ikke den hjælp vi behøvede.
Men det stresser kroppen at "holde ubehaget for døren". Hele kroppen er på overarbejde mere eller mindre konstant for at holde det ubehagelige væk.
Har du fået lyst og mod til at høre mere står jeg gerne til rådighed for en uforpligtende samtale kontakt for en uforpligtende snak
