- også selvom hovedet har fortrængt det
Eksempel fra min praksis:
Lone cykler en dag som så mange gang før, med sin veninde på deres mountainbikes. I skoven har de aftalt, at øve nedkørsel et lidt stejlt og udfordrende sted. Lone er meget dygtig til at køre mountainbike og har kørt på "højt plan" for år tilbage.
Men af uforklarlige årsager, hun aldrig rigtig har forstået, har hun alligevel altid brug for at andre kører turen først, også selvom hun er langt den bedste og kender ruten.
Hun forstår det ikke, for det er ikke fordi hun er bange for at vælte og slå sig. Det har hun prøvet så tit. Men det er sådan det er. Jeg er nok sådan en sikkerhedsfreak, griner Lone.
I dag er Lone lige ved at vælte og bag sig hører hun veninden grine.
Men det var alt andet end sjovt. Det rammer så dybt et sted i Lone. Grinet føles hånligt, selvom Lone kender sin veninde og tænker, at det var et lettelses grin over at der ikke skete noget.
Hun bider vreden i sig, kører videre. Kommer hjem i helt urimeligt dårligt humør. Får hovedpine som efter 8 dage ikke er fortaget. Hun fornemmer også angst, når hun kører bil. Hun føler sig handlingslammet i bilen, og det gør hende bange.
Hun kontakter mig, da vi tidligere har haft terapi sessioner.
Vi snakker om situationen og er undersøgende på forskellige ting. Jeg kender jo Lone godt fra tidligere.
Jeg spørger et par gange hvad situationen minder hende om, uden at der rigtigt kommer noget frem.
Først da jeg spørger hvor hun har oplevet det "hånende grin" før, kommer en glemt og meget skræmmende historie frem.
På en ferie med sin tidligere kæreste og hans kammerat, har drengene klargjort bål ved stranden. De beder Lone om at tænde det, hvilket hun gør.
Hvad hun ikke ved, er at de har hældt benzin på bålet så da hun tænder sker en kæmpe eksplosion foran hende, og flammer står mod himlen.
Heldigvis har Lone hættetrøje på og instinktivt drejer hun rundt og undgår kun lige nøjagtigt at flammerne brænder op i hendes ansigt.
Der går ild i hendes jakke på bagsiden, og hun kaster sig ned og ruller rundt for at slukke ilden. Pga. hættetrøjen gik der ikke ild i håret. Det kunne have været livsfarligt, det var der overhovedet ingen tvivl om.
Hun hører drengenes, kærestens hånlige latter..... og ingen hjælper hende. Det kunne have været livsfarligt og de bare griner hånligt af hende og spørger om hun ikke skal købe en ny jakke. Hun går fra stranden alene og de taler aldrig om det. Lone var handlingslammet af chok.
Ex kæresten viste sig efter flere år at være narcissist. Lone har mange grimme historier med fra sin tid med ham. Flere kunne have været livstruende situationer for Lone.
Traumet sidder i kroppen, den glemmer det ikke, men hovedet har været tvunget til at fortrænge det.
Grin og et uskyldigt "styrt" på cyklen, som hun reelt ikke regner for noget, trigger hele traumet i kroppen. Hun mærker handlingslammelsen fra den gang.
Det er meget hårdt for Lone at blive mindet om følelserne i forbindelse med den glemte situation. Men som kroppen, når hun i dag møder latter hvor hun er "bange", reagere meget vredt og alt for voldsomt på, synes hun.
Hun har aldrig forbundet det med oplevelsen fra den gang, men er på ingen måde i tvivl om det er den der i dag blander sig.
Hovedet havde fortrængt historien for at klare den overvældende situation, men kroppen reagerer også i nuet mange år efter.
Kroppen husker og reagerer selvom hovedet ikke forbinder det. Hovedet kan derfor ikke kan finde mening med den kraftige reaktion hun i dag udviser, for det var jo ingenting det lille styrt i skoven.
Efter vores samtale forsvinder hovedpinen og Lones frygt/angst for handlingslammelse forsvinder igen. Hendes "safe space" på cykleturen kan indtages igen. Få hjælp til dine traumer her
Traumatiske oplevelser stjæler tilliden til andre, men også til dig selv.
Vores tillid til omverdenen og os selv kan lide et knæk, når vi efterlades alene med vores traumatiske hændelse. Når vi ikke får omsorg og hjælp til at bearbejde oplevelsen.
Historien følger din krop og bliver ofte aktiveret, når du er i en situation, som på en eller anden måde minder hjernen om den traumatiske oplevelse.
I den traumatiske oplevelse kan hovedet kun hjælpe ved at fortrænge det. Lukke det ude. Men kroppen husker. Det kan være lyde, lugt, farver, ord, følelser, stemninger, stemmeleje osv.
Kroppen husker alle disse oplevelser og ofte uden at vi ved det, bærer vi på dem hver dag.
Når disse oplevelser ikke er forløst og stadig ‘sidder' et sted i vores system, kan det føre til, at vi begrænses og bliver sensible overfor stress med tiden.
Vi forsøger ubevidst, at undgå ting/situationer/mennesker der trigger oplevelsen. Måske udvikles angst. I Lones tilfælde her angst for handlingslammelse. Frygt for ikke at kunne reagere.
Hvis dine traumer er forbundet til at det var dine nære relationer, som svigtede, efterlod dig, nedgjorde dig så bliver det svært at tro på, at man fremover kan regne med nogen.
Vi mister tilliden til at nogen vil hjælpe os og vi kan også miste tillid til, at vi kan beskytte os selv. Vi kan føle os lammet når der opstår noget der minder om og her af kan angsten forstærkes.
Kognitiv terapi, samtale- og kropsterapi
- det kan kalde på alle dele når traumatiske oplevelser skal bearbejdes
Det er vigtigt at bygge bro mellem hjerne, nervesystem, følelser og kroppen når traumatiske oplevelser skal bearbejdes for at genfinde ro i dit liv.
Kroppen reagerer og kroppen husker, gamle følelser forstærker og vores nervesystem og hjerne kan ikke finde balance, vores psyke er under pres og stress.
Derfor må traume terapi bevæge sig i både kropsterapi og samtaleterapi, for at forløse de voldsomme oplevelser kroppen bærer rundt på. Det kræver en opmærksomhed på både krop, psyke og nervesystem for at kunne give slip på effekterne af traumer.
Det handler langt fra om blot at genfortælle historien. Men om at kigge på / arbejde med de effekter de traumatiske oplevelser har for dig i dag.
Der er mange måder at bearbejde den traumatiske oplevelse på, men først og fremmest handler det om at :
Vi skal forstå, hvad der udløste den overvældende situation.
Hvordan og hvornår den er opstået.
Hvad det gør ved os i dag (kroppen husker noget), hvilke effekter har det i dag?
Hvordan vi passer på os selv (ubevidst) i dag ovenpå de traumatiske oplevelser?
Hvordan kroppen reagerer og hvad husker kroppen (der kan nemt være u balance mellem det hovedet fortæller og det kroppen fortæller)?
Hvordan oplevelsen i dag blander de gamle følelser ind i de nye oplevelser i en lignende situation. Hvordan kan vi skille det ad fra datid til nutid.
Skabe et trygt rum hvorfra nervesystemet er i ro til at fortælle og forstå, give slip, forbinde krop og hjerne igen.
give nervesystemet mulighed for at ryste oplevelsen af sig, så kroppen igen i dag kan finde ro og tryghed.
En dygtig traumeterapeut kan hjælpe med med at kroppen kan fortælle historien selvom hovedet har fortrængt det.
Hvordan kan man så i terapi arbejde med kroppen?
Fordi kroppen husker, er det muligt at arbejde med dette " ikke sproglige sted".
Måske er de traumatiske oplevelser foregået førend sproget var udviklet. Altså i de først leveår.
Måske har hjernen lukket af for oplevelsen, så det ikke er muligt at starte med at sætte ord på.
Terapeuten kan hjælpe med at spejle kroppen, sanse kroppen, sætte ord på og spørge ind til det der sker i kroppen.
På en måde være tolk for det kroppen husker, som vi ikke kan sætte ord på, fordi hjernen beskyttede os ved at fortrænge.
Påvirkningen af traumatiske oplevelse i den tidlige barndom
Modgang i den tidligste barndom ændre på hjernens udvikling. Stress systemet kodes til at blive langt mere vagtsomt og sensitivt.
Hjernen er meget følsom tidligt i vores liv. Så opvokser man i et faretruende miljø og ikke ved om en forældre eller voksen vil overfalde dig eller tale vredt til dig, bliver du vagtsom og i alarm hele tiden.
Det øger sensiviteten de steder i hjernen som reagerer på trusler. Hjernen begynder at udvikle sig imod at kunne håndtere trusler, hvilket er gavnligt i et farligt miljø. Det er den nød til!
Strukturen i hjernen som reagerer på trusler øges ganske simpelt. Vores stress hormon i kroppen kortisol øges markant. hjerne og psyke bliver hypersensitive
Senere i livet har det den konsekvens, at når vi så flytter hjemmefra og kommer ud i den virkelig verden hvor de trusler ikke er normale, så kan selv uskyldig begivenheder udløse voldsomme reaktioner i systemet.
Vi er blevet hypersensitive og har svært ved at skille "ikke farlige trusler" ad, fordi vores system er vant til at være så overreagerende .
Vi kommer hurtigere op i det røde felt og har svært ved at regulere os selv ned igen. Vi oversvømmes alt for hurtigt af alt for meget kortisol, som ikke står mål med den situation vi står i.
Kroppen husker og har lagret de voldsomme oplevelser fra barndommen.
Nervesystemet reagerer lynhurtigt. Følelserne bliver overvældende at forholde sig til. Vi tror vi er i sammen situation som i barndommen. Vi oplever at vi over reagerer.
Behandlingen her kan være psykoterapi med speciale i traumer. hjælp til barndomstraumer
Kroppen skal have forløst traume energi og skal hele vejen rundt om både det verbale og nonverbale. Kroppen bliver redskabet i behandlingen til at forløse traumer.
Ved hjælp af både kropslige øvelser og samtaler i behandlingen kan terapien hjælpe til, at mennesker kan opnå lettelse i forhold følelsesmæssige og kropslige fornemmelser / spændinger.
Der skal skabes et særligt trygt rum, mellem terapeut og klienten, når klienten skal arbejde med deres traume.
Kun i dette rum bliver det muligt for nervesystemet at være i så meget ro, at det er muligt at arbejde med de traumatiske oplevelser.
Fra det sted hvor der er skabt mest muligt ro på nervesystemet i behandlingen, er det muligt at arbejde med det kroppen husker, den oplevelse og de fornemmelser der bor der.
Det kræver en dygtig terapeut som har særlig interesse og uddannelse indenfor klienter med traume.
Det kræver erfaring, empati, sensitivitet og en stor viden omkring traumers påvirkning af vores nervesystem, at hjælpe med at forløse traumer. traumeterapeut Louise Brodersen
Min baggrund for at arbejde med traumer
Sygeplejerske, psykoterapeut med traume uddannelse, mor og et familie menneske med kronisk sygdom blandt mine nærmeste.
Jeg har arbejdet med traumatiske oplevelser på forskelligvis i hele mit arbejdsliv.
Jeg har mange års erfaring som sygeplejerske, heraf både akutte-, kroniske- og terminale forløb.
Heraf set hvordan traume kan sætte sig i vores krop hvad enten vi er patient, pårørende eller personale.
Og hvordan vi på forskelligvis lever med effekterne af vores traume i det daglige liv.
Jeg har stor erfaring i at læse kroppens signaler, forstå kemien og vores nervesystem.
Jeg har forfinet denne viden og læst psykoterapi på en af landets mest anerkendte og ældste skoler for psykoterapi. En 4 årig uddannelse.
Jeg har forfinet mine kompetencer og forståelse ved at videreudvikle min terapi egenskaber med en traumeuddannelse oveni ovenstående
Min krop har selv båret traume og min krop husker den oplevelse og de følelser. Selvfølgelig bearbejdet med egen terapi via uddannelsen.
Jeg kender rejsen, modet der skal til, trygheden der skal skabes, men også den store faglighed det kræver at hjælpe mennesker det sted.
Min klinik ligger i Middelfart i Teglgårdsparken 100 st. th.
Du er hjertelig velkommen til at kontakte mig. kontakt mig til forsamtale
