Har de betydning for den sørgende?
Sorg faser lyder som en uheldig psykolog bemærkning som falder i "Retfærdigheden Ryttere", der hvor Mads Mikkelsen kommer før hjem fra sin udsendelse, da hans hustru omkom i en togulykke... en velmenende psykolog belærer ham om de forskellige sorg faser ham og hans datter skal igennem.
Man har i mange år talt om sorgens faser. Været optaget af om klienten bevæge sig igennem sorgens 4 faser. Målet var, at komme igennem 4 sorg faser, for så at give slip og komme videre. Det var et sundt forløb.
Fulgte man ikke dette mønster, kunne der være tale om usunde og kaotiske reaktioner. Så havde man svært ved at acceptere tabet.
I gamle dage bar man, som den sørgende person, sort tøj i et år, så var sørge perioden ovre!
Sorgens faser - sørger man på den "rigtig eller forkert måde"?
Måske tænker du at det ikke efterlader meget fokus på, hvor forskelligt vi oplever sorg, kan føle sorg. Ingen plads til individuel proces.
Måske er du som sørgende person mere optaget af, hvordan smerten over tabet lindres og hvilke følelsesmæssige reaktioner der kommer, end om man kommer igennem på den "rigtige" måde og i forskellige faser. Mennesker reagerer forskelligt og behovet for professionel hjælp er forskelligt.
Hvad hvis nu lindring er, at mindes og være i de spor den afdøde har sat, få dem med sig videre i livet, givet den afdøde den fortjente betydning, så ved kommende aldrig glemmes, men fortsat er tilstede hos os?
Stærke følelser mod at skulle give slip...
Er det virkelig usunde og kaotiske reaktioner?
Sikke skyldfølelse vi kan have, hvis vi lang tid efter stadig er ramt af dyb tristhed, depression og ikke kan finde mening med at lære at leve videre efter sit tab.
Hvis du stadig efter flere år er i anden fase (reaktioner) men gerne skulle bevæge sig videre, give slip, leve med de nye livsvilkår, den nye virkelighed.
Jeg ville ikke ønske at give slip! Jeg ville ønske at bringe min kære med mig - de spor vedkommende har sat - giv dem plads forsat, giv dem betydning og liv. Det ville hos mig være en naturlig reaktion! En sund måde gradvist acceptere at vedkommende ikke er her fysisk længere.
Jeg vil ikke glemme den, hvis hjerte er holdt op med at slå!
Det kan kræve professionel hjælp, når mange mennesker eller enkelt personer oplever alvorlige tab og sorg. få hjælp og støtte her
Hvordan føles sorg i kroppen?
Du kan have forskellige følelser, voldsomme udsving, fysiske symptomer, vrede, angst, fortvivlelse, smerte, depression. hverdagens gøremål synes uoverskuelige. Du kan føle det svært at være på egen hånd og finde mening.
En svær situation, for de nærmeste at forstå, hjælpe og trøste. Især når det er gået et par år.
En anden følelsesmæssig reaktion omkring sorg/tab
- hvis målet ikke er at skulle slippe og glemme...
Nyere tilgange til sorg har vist, at det er mere hjælpsomt, at finde en måde at holde fast i og give den man har mistet plads i ens fortsatte liv.
Det gøres ved at gå på opdagelse i de spor som vedkommende har efterladt og mere bevidst, lade dem leve videre hos os efterladte.
Hvordan lindres sorgens smertefulde følelser?
Vi kan holde minderne i live, så den mistede ikke med tiden bliver glemt og uden betydning.
At tale om betydningen af vores kære, lære at have dennes betydning med sig i sit liv, kan være med til at lindre sorg og håndtere de svære sorgreaktioner på. En dygtig terapeut kan hjælpe dig med dette.
Det kan være godt at få øje på betydningen/sporene, både på godt og ondt, som den afdøde har sat i livet.
Betydningen tænker mange, at de umiddelbart godt kender. Men at gå i dybden med den og give den liv selvom vedkommendes hjerte er holdt op med at slå, kan faktisk have ret stor betydning for hvordan vi kan bære sorgens forventelige reaktioner, følelser og det voldsomme tab.
Hvordan har vedkommende sat sit præg? Hvilke holdninger/vaner/ værdier stod vores kære virkelig for. Hvordan ønsker vi at de fortsat skal være til stede i vores eget liv? Hvad ville vedkommende sige til os/minde os om i dag, hvis vedkommende fik en stemme?
Hvordan kan du bringe det med dig i dit liv og hvordan kan det være med til, at du kan bære at leve det videre? Hvis du vil høre mere herom så kontakt mig via kontaktformularen her - eller ring og få en snak med mig på tlf. +45 22 26 92 98
Et eksempel på bearbejdelse af sorg fra min praksis :
Afdøde får betydning og plads i livet hos den/de efterladte
Jesper har mistet sin bedst ven. De var kun 18 år da vennen valgte at tage sit eget liv. Det er nu 7 år siden det skete.
Jesper har mange følelser og reaktioner. Omgivelserne taler ikke mere om afdøde, sker det, så er det "ham den unge som tog sit eget liv". Det er ikke rart, at det kun er det der mindes.
Men på mærkedage og andre mindefulde steder bliver Jespers ven ved med at dukke op som en stor skyldfølelse og trækker Jesper ned i depression.
Sorg kan sætte mange følelser er i spil, som skal fortsat bearbejdes. Sorgen er fyldt med ensomhed, synes Jesper
Vi snakker om mange ting i forløbet. Men en meget vigtig ting, som vi lidt tilfældigt i terapien blev optaget af omkring Jespers ven, var en af vennens evner.
Udenpå hans vens PC stod skrevet " Shit happens all the time - keep learning - and you will be a better man."
Det blev starten på en meget dyb og rørende samtale. Hvad mente vennen med dette? Hvordan så Jesper at det levede i vennens liv? Hvorfor mon han skrev det? osv. osv.
Hvad tænkte Jesper om det i sit eget liv? Hvordan brugte Jesper det nu i sit liv? Kunne han bruge det endnu mere? Mon andre også kendte til vennens motto for sit turbulente og problemfyldte liv?
Hvad ville vennen tænke om, at vi i dag tog hans motto med videre i vores liv? At det spor han satte fortsat havde betydning for andre og hjalp andre i deres liv når "shit happens"?
Vi inviterede to af deres fælles gode venner med i terapien og snakkede videre alle 4 om dette motto, som alle tre huskede stod på hans PC.
Det blev meget betydningsfuldt og vennerne enes om, at de fremover skulle dele deres læring med hinanden når "shit happens" - for de ville fremover i livet altid ære deres ven, ved at tage ved lære af deres fejl/problemer.
Det hjalp til bedre at kunne få accept og bearbejde sorgen og være med følelserne omkring tabet.
Samtidig med hjalp det dem selv til større accept af fejl og problemer, se det som noget der skulle samles erfaring og læring ud fra, mere end som nederlag og selvkritik.
Men også lade andre lære af deres problemer, så derfor ville de dele det med hinanden fremover. De ville kunne rumme og se problemer med tanke på deres ven og dermed ikke føle så stor ensomhed, forvirring og hjælpeløs. Han ville være med dem.
En af vennerne havde fået en dreng. For ham blev det vigtigt, at sønnen lærte om den afdødes ven motto, så det blev okay og have problemer - blot man trak læring ud af det og delte sin nye erfaring.
Alt sammen en måde at mindes afdøde på, gøre hans minde til meget mere og andet end ham der tog sit eget liv.
Vil du høre mere så kontakt mig her i min kontaktformular
