Voksne med Barndomstraumer: Når Barndomstraumer Påvirker Voksenlivet 

 august 23, 2024

af  Louise Brodersen

voksne med barndomstraumer

Voksne med barndomstraumer der kan påvirke det daglige liv

Eksempel herpå...

Peter fortæller, at han har arbejdet meget af sit voksenliv med at forstå sine barndomstraumer og at den vold begået mod ham i barndommen er ovre. Han har det egentlig godt i dag, fraset lidt stress tendens og har være sygemeldt med dette af flere omgange.

Mange af disse barndomstraumer inkluderer følelsesmæssige traumer, som stadig påvirker ham i dag.

Men hans krop stivner alligevel og han får kvalme, hver gang han på film ser en voksen slå. eller børn der oplever lignende traumer. Kroppen har ikke sluppet fornemmelsen fra barndommen, selvom hovedet har forstået, at det er slut. Kroppen er i alarm her mange år efter.

Tove er i dag lykkelig gift for 2. gang. Hendes første mand døde i en meget tragisk bilulykke. Og efterlod hende alene med to små børn.

Alligevel kan bestemte lyde i dag få kroppen til at fare sammen, her 15 år efter ulykken. Hun sover stadig dårligt om natten. Hun kører aldrig på motorvejen mere og hun har fornyligt oplevet angst i forbindelse med at skulle køre på motorvejen, så det begynder hun selvfølgelig at undgå.

Jan er egentlig ikke jaloux, når hans kæreste gennem mange år går ud, men kroppen er alligevel helt nervøs og anspændt. Han ved ikke helt hvorfor og han sover aldrig før hun igen er hjemme.

Jan forstår det ikke og kæresten er meget træt af det, hun føler sig begrænset. Hun føler at han kommer til at kontrollere hende selvom han siger han ikke er jaloux.

Jans barndom bestod ofte af at forældre gik på værtshus, efterlod ham alene om natten og han blev til sidst fjernet pga. omsorgssvigt. Hans nu trygge ramme med kæresten, udfordres når hun ikke er hjemme om natten - også selv om det ikke er det samme og fornuften hos Jan godt forstår det. Kroppen husker svigtende, frygten og alene-heden.

Bentes mor tog sit eget liv da hun var 8 år. Ingen i familien talte dengang med børnene om det. Far begyndte senere at drikke. Som stor pige oplevede Bente voldtægt fra en arbejdsgiver. Ingen omkring hende ej heller fagpersoner formåede at yde hjælp. Bente har oplevet traumer af forskellig karakter.

Bente blev efterladt alene med svære følelser og skulle “bare tage sig sammen”. I dag som 65 årig er det svært for Bente at “lukke nogen ind” - hun kender kun til at klare det alene - men det er et ensomt sted. Hun har flere forliste forhold bag sig.

Hun ønsker sig brændende at slippe det, så hun ikke kommer til at skubbe sin kæreste fra sig, som hun tidligere har gjort. Men er bange for i dag at mærke egne følelser og involvere andre mennesker.

Alt sammen eksempler på hvordan kroppen husker og reagere på situationer der minder om barndomstraumer

- selvom hovedet rationelt kan "oplyse" os om, at det ikke er det samme.

Terapeutisk taler man om at kroppen husker - men tænker ikke. Derfor skal barndomstraumer bearbejdes både i krop og hovedet. Kroppen fungere i en helhed og vi kan ikke kun bearbejde enkelte dele.

Barndomstraumer kan sætte mange spor i voksenlivet, også nogle som vi ikke forstår.

Terapeutisk behandling er ofte nødvendig for at håndtere disse traumer effektivt.

Barndomsskader kan være ødelæggende for vores voksen liv.

Man skal være tryg for at være barn!

Men der er altid mulighed for heling af barndomstraumer

- også selvom det er meget gamle "ar" vi har med os.

Det kan være rigtig mange følger i voksenlivet efter traumer i barndommen, første skridt.

Det vi kan hele kan vi dele - og her kan det være af afgørende betydning at få den rigtige professionelle hjælp.

Professionel hjælp kan være nødvendig for at bearbejde dybe traumer og opnå varig heling.

Hjælpen der både giver forståelse, giver os følelsen af at jeg giver mening, mine reaktioner giver mening og redskaber der kan forløse og opbygge. Genforenes med vores værdier.

Tydelige og mindre tydelig tegn på barndomstraumer

De mere tydelige tegn kan være alt fra øget risiko for stress, kompleks ptsd, angst, vold (voldelig adfærd), svært ved følelsesmæssig regulering, cutting, til alvorlig sygdom.

Psykiske traumer kan også manifestere sig som en del af disse symptomer.

Det kan være et over forbrug at fx. alkohol, mad, medicin og lign.

Det kan være anorexi, bulimi, ludomani m.m.

men mange barndomstraumer gemmer sig, negligeres, fortrænges, bortforklares læs om skjulte traumer

Og jo desværre viser nyere forskning helt klart, at kroppen kan blive syg af ubearbejdede barndomstraumer!

Eksempelvis kan et øget stresshormon i kroppen gennem mange år, som følge af barndomstraumer, påvirke forskellig organer og funktioner i kroppen. hvad gør traumer ved kroppen fysisk

Anspændthed gennem mange år kan have sin baggrund i barndomstraumer som kroppen kæmper for at overleve.

Fysiske traumer kan også opstå som en direkte konsekvens af disse barndomstraumer.

Det kan fx over tid udløse rygproblemer som nakke - lændesmerter, hovedpine, mavepine, forhøjet blodtryk, stofskifte problemer m.m.

Mere skjulte symptomer kan være :

at det er svært at opretholde sunde relationer, og danne sunde relationer.

der kan være fysiske helbredsproblemer, psykiske problemer, selvmordstanker, vanskeligheder i sociale situationer, isolation, lavt selvværd forbundet med traumer fra barndommen.

Måske kender du selv til :

at føle dig akavet i sociale situationer, måske kan det omfatte angst, måske føler du at du “forlader dig selv”, er “ude af dig selv”, spiller en rolle i visse situationer.

Disse oplevelser kan ofte føre til sociale vanskeligheder, hvor man har svært ved at interagere med andre eller opretholde relationer.

Det kan også være en overdrevent behov for at være fysisk aktiv, overdrevent rent i hjemmet, overdrevet ordentligt…..eller det modsatte kaos og rod.

Kender du selv til... eller nogen i din omgangskreds som fx har

Et stort behov for kontrol? Svært ved at møde nye mennesker? Svært ved helt at danne sunde, fvarige relationer?

Føler sig nemt angrebet, misforstået, nedgjort, bliver let ked af det, panikker, trækker sig?

Har det svært med konflikter eller modsat øger konfliktmængden unødigt?

Sygdomsangst, socialangst, lydfølsom osv.

Kontrolproblemer kan også være en del af disse udfordringer.

Dette kan være andre symptomer på et overbelastet nervesystem. Langvarige virkninger af traumatiske begivenheder.

Måske har du undret dig over, hvorfor du har det på en bestemt måde

Hvis du vil høre mere om det at begynde rejsen mod heling efter traumer i barndommen, kan du kontakte mig på kontakt psykoterapeut med speciale i traumer

Du kan også læse mere om traumer i barndommen på min hjemmeside

Traumer i barndommen er også andet end fysisk vold og seksuelt misbrug.

- Det er også psykisk vold

- det er også mangel på et støttende miljø

- Vi ikke fik den hjælp og støtte i en svær situation, som vi havde brug for!

Noget var alt for overvældende, og vi blev overladt til os selv med det.

Måske var der oven i nedgørelse eller negligering. “Tag dig sammen, lad være med at skabe dig, der sket jo ikke noget, du overdriver altid”.

Måske var der alt for store krav. Barnet skulle være forældre for forældrene eller tage vare på mindre søskende.

Måske var der en psykisk syg forældre. Eller anden kritisk sygdom. Måske led en forældre af posttraumatisk stresslidelse.

Måske var der alvorlig sygdom i barndoms hjemmet. Så den følelsesmæssige regulering afhang af barnet. Manglende støtte i sådanne situationer kan have langvarige konsekvenser.

Måske var en forældre ramt af alkoholproblemer. Måske forsøgte du at hjælpe med at skjule det overfor skolen, kammeraterne?

Måske var der sjældent mad i køleskabet og ingen penge til indkøb.

Måske arbejdede din forældre rigtig meget og du blev overladt til dig selv.

Alt sammen eksempler på psykisk vold

Eftervirkningerne af omsorgssvigt kan være mange :

fx kan du opleve at du kæmper med dit selvværd

at du har mange skyld- eller skamfølelser, at det er svært for dig at opbygge og bevare relationer til andre, at du føler dig ensom, trist, ængstelig eller vred.

Omsorgssvigt kan også være en del af de oplevelser, der har påvirket dig.

Måske oplever du at det påvirker dit fysiske helbred.

Alt sammen små og større svigt, over kort eller lang sigt, men med kæmpe betydning for et barns udvikling.

Omsorgssvigt i barndommen kan føre til en række problemer, herunder følelsesmæssige traumer, social isolation og vanskeligheder med at danne sunde relationer.

Disse problemer kan have alvorlige udviklingsmæssige konsekvenser, som påvirker barnets evne til at trives både fysisk og psykisk.

Hvordan bliver jeg hel igen efter traumer i barndommen?

Vi kan (skal) behandle barndomstraumer! Men det er ikke ligegyldigt hvordan.

Det er afgørende at få den rigtige professionel hjælp. Mennesker er forskellige og der er ikke to traumer der er ens.

At behandle barndomstraumer skal foregå nænsomt og skridtene der skal gås, skal tages i det rigtige tempo og rækkefølge.

Traume behandling er ikke at springe på hovedet ind i traumerne og gentagne gange fortælle om dit liv med traumatiske minder. Det skal gøres med stor omtanke, viden og kræver som oftest professionel hjælp.

Terapien skal skal skabe mening og forståelse for vedkommende der har oplevet traumer, således at der kommer mod, indre styrke og overskud til at begynde at kigge mod en lysere og bedre fremtid.

Traumerne skal løsnes, så livet kan forsætte og de svære følelser og svigt i barndommen kan få en anden betydning for dig i voksenlivet. Det bliver muligt at bære barndomstraumerne, uden at kroppen bliver begrænset og fastlåst.

Traumer sker i isolation men heles i relation.

Derfor er det vigtigt, når vi arbejde med traumer i barndommen, at der er en helt særlig kemi og dermed tillid mellem behandler og klient.

For at begynde rejsen mod heling, kan det være en ide at undersøge forskellige tilgange og forskellig terapeuter. En uforpligtende snak tilbydes af de fleste professionelle behandlere, så du kan mærke hvor du har størst tillid. kontakt traumeterapeut Louise Brodersen

Og nej tillid gør det på ingen måde alene!!

Traumatiske minder og traumatiske begivenheder kræver at terapeuten fornemmer og ved, hvordan der skal arbejdes med det nervesystem, som er i kontant alarmberedskab efter barndomstraumer.

Terapeutisk behandling er nødvendig for at hjælpe klienten med at håndtere og bearbejde disse traumer.

Traume terapi handler om at “slukke så meget for det konstante alarmberedskab”, at klienten får mulighed for, at forholde sig til sine barndomstraumer og arbejde med virkningen/konsekvenserne af dem.

Det kræver at terapeuten har særlig forståelse for og er trænet i at “danse med det nervesystemet” som bærer på uforløste og svære barndomstraumer.

Terapeuten skal hjælpe med at danne mening og forståelse:

hvor der ingen mening er!! (som feks ved seksuelt misbrug) Men altså mening i, hvorfor man reagere som man gør (virkningerne). Hvorfor har jeg det i dag, som jeg har det?

Terapeutisk støtte er afgørende for at hjælpe klienter med at forstå og bearbejde deres reaktioner på traumer.

Terapeuten skal hjælpe dig til at få øje på de responser (modmagt) der var på traumet.

Der er altid responser på barndomstraumer. (modstand)

Værdiafklaring er en vigtig del af denne proces, hvor terapeuten hjælper klienten med at forstå og anerkende deres værdier.

Terapeuten skal hjælpe dig til at få øje på de værdier man egentlig selv stod for, men som gentagne gange pga. omsorgssvigt ikke blev udlevet.

Behandling af barndomstraumer indebære at blive genforenet med sine egen værdier igen, så man mærker noget at stå på og stå imod med.

Værdiafklaring er en vigtig del af denne proces, da det hjælper med at forstå og identificere ens kerneværdier.

Behandling af barndomstraumer kræver at terapeuten kan arbejde både med kroppen og hovedet.

Krop og hovedet arbejder ikke altid sammen når vi har været udsat for barndomstraumer.

Det betyder ikke at nu skal der foregå alt muligt “krops hokus pokus”, og “tro flytter bjerge”. Men en dygtig terapeut har opmærksomheden på både det der foregår i kroppen og i hovedet.

Kropsorienteret terapi kan være en effektiv metode til at integrere både krop og sind i behandlingen.

Traumatiske minder skabet en hverdag hvor meget at det man føler eller mærker må undgås. Man distancere fra sig selv.

Det du oplevede der var så voldsomt - at det blev for farligt at skulle mærke hvordan kroppen havde det. Derfor undgår man også fremadrettet at mærke kroppen - naturligvis, men det har en høj pris i det daglige liv.

Vi kan komme til at overhøre og overskride vores egne grænser. Måske overhører vi også andre almindelige symptomer kroppen fortæller.

Vi mærker ikke kroppens signaler og måske hvis signalerne er for stærke, må vi dulme dem med rusmidler, mad, maratonløb eller hvad vi nu forsøger.

Barndomstraumer øger sandsynligheden for stofmisbrug, selvskade og selvmordstanker.

Det kan have store konsekvenser for vores evne til at danne sunde relationer, håndtere stress og det kan give fysiske helbredsproblemer.

Vores psyke bliver påvirket og vores fysiske helbred påvirkes.

Hovedet reagere på en måde og kroppen måske på en anden måde. Man bliver adskilt og distanceret fra sit selv.

Man kan kun være barn hvis man er tryg!

Barndomstraumer kan øge risikoen for både fysiske og psykiske problemer i dit voksenliv.

En dygtigt terapeut kan i det rigtige tempo hjælpe dig med igen, at blive forbundet så det bliver muligt at mærke og føle igen - uden at det konstant aktivere de traumatiske begivenheder.

Det kan betyde at du fx igen kan danne sunde relationer, beskytte dig mod psykisk vold, bedre håndtere stress og svære følelser.

Psykiske problemer kan overkommes og du kan mærke din indre styrke igen. (måske for første gang).

At få hjælp til at forstå dine symptomer, din adfærd, dine følelser, de langvarige virkninger efter de tidligere traumer, er første skridt til at behandle barndomstraumer.

Virkningerne efter barndomstraumer bliver synlige for os og vi kan med den gode terapeutiske støtte finde modet til at ændre disse virkninger.

Eksempelvis med Bente fra tidligere eksempel, som fik mod til at lukke sin kæreste ind og dermed opleve en sund og støttende relation. Hun fik dermed en ny oplevelse af, at kunne lukke en ind i sit liv og at det ikke betød svaghed, krænkelse og tilintetgørelse som hun ellers havde erfaring med.

Jan fik kendskab til sine barndomstraumer og responserne/virkningen af det. Han fik forståelse for hvor alene han stod og hvor bange det måtte have været for ham som barn, på et dybere plan. Det betød han i dag i kunne ligge det bag sig.

Både hoved og krop forstod, at han befandt sig i en anden situation nu som voksen, hvor der var mulighed for at passe på sig selv.

Det er da logiske og banalt vil nogen mene....

Ja set udefra kan det virke logisk og banalt. Indlysende.

Men vi mennesker reagere på traumer i barndommen på mange planer i vores hjerne og krop. Det er et kompleks system. Og når vi bliver truet, kan der være risiko for at vi lukker helt eller delvist ned.

Komplekse traumer kan opstå, når vi oplever gentagne eller langvarige traumatiske begivenheder, som påvirker os på flere niveauer.

Traumerne i barndommen efterlader spor, og vi lærer noget af nød, som ikke nødvendigvis over tid er hjælpsom i alle andre sammenhænge og sammenspil.

Vi gjorde noget for at overleve traumet i barndommen, og den adfærd kan kan i voksenlivet forhindre i os leve som vi ønsker det, danne sunde relationer, undgå stress, kompleks ptsd osv.

Vi skal arbejde med virkningerne af traumer, så de ikke ender med at invadere vores personlighed og gøre vores liv til et helvede.

Kontakt mig i og hør mere om hvordan jeg arbejder med traumer kontakt mig til en for samtale og få en fornemmelse for om jeg er den rette for dig.

Psykoterapeut MPF Louise Brodersen